Vi er en sammenbragt familie, som formår at løfte hinanden til helt nye højder. I det samme en ny hyæne er født, er den klar til at æde alle andre og sværger med det samme evigt troskab til familien. Vi er dog også en familie, som altid er på jagt efter nye omstrejfende talenter på filmsavannen. Så har du lyst til at blive en del af en fremadstormende flok, så hold dig ikke tilbage.

Ulaa Salim

Instruktør, producer & partner
Ulaa Salim er Hyænernes kreative overhoved og har modtaget et utal af priser for sine kortfilm. Ulaa er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2017. Før filmskolen blev det til en Bachelor i Social Videnskab imens han sideløbende lavede film. Lige nu har Ulaa som instruktør sin kommende spillefilm Danmarks Sønner i postproduktion alt imens han udvikler på en TV-Serie. Ved siden af arbejder Ulaa ligeledes intenst som både manuskriptforfatter, producer og mentor for de yngre talenter.

salim@hyaenefilm.dk

Daniel Mühlendorph

Producer & partner
Er bornholmer og iværksætter – begge dele med stort udråbstegn! Daniel Mühlendorph er uddannet producer fra Den Danske Filmskolen. Inden sin tid på filmskolen har Daniel gået på New York Film Academy i L.A, hvor han har boet og arbejdet i 2 år. Daniel har udover et utal af filmproduktioner bag sig, også en del års erfaring som selvstændig og iværksætter med en musikfestival og 3 medievirksomheder på cv’et.

+45 2422 7472 // daniel@hyaenefilm.dk

Keld Egelund

Partner
Keld Egelund er uddannet materialist og har siden 1991 etableret flere Matas butikker på Sjælland og i Jylland. Efter salget af Matas i 2007, er Keld gået ind i en del bestyrelser, samt startet og investeret i forskellige selskaber, bl.a. Lokalaviser, ejendomme, tøjbutikker, mm. Keld er en meget habil forretningsmand, med yderst god sans for tal, fornuft, logik og står bestemt ikke tilbage hvis nogen kommer med dén gode ide og har en forkærlighed for at bygge ting op fra bunden.

+45 2022 5040 // keld@hyaenefilm.dk

Flemming Falk Hansen

Partner
Flemming Falk Hansen har ca. 25 år års solid erfaring fra mediebranchen. Senest som adm. Direktør i Lokalaviserne Østerbro og Amager A/S. Udover dette bestrider Flemming en række bestyrelsesposter primært indenfor medier og salg.

+45 2016 2515 // flemming@hyaenefilm.dk

Lisa Jespersen

Instruktør
Lisa Jespersen er uddannet på Den Danske Filmskole i sommeren 2017. Hun er født og opvokset på en gård i Solrød Strand. Lisa har en særlig tilknytning til landet og til folkene udenfor byen, og netop disse er Lisas vigtigste inspirationskilder. Det er i hendes interesse, at give stemme til dem, som normalt ikke får meget opmærksomhed i dansk film. For Lisa handler det om det nære, hverdagen, det ikke-usædvanlige, og om alle de trusler og udfordringer, som udfolder sig i det almindelige liv, som vi alle lever.

+45 5363 4024 // lisa@hyaenefilm.dk

Jesper Vidkjær Rasmussen

Instruktør
Jesper Vidkjær Rasmussen er 38 år og autodidakt filminstruktør. Jesper er oprindeligt fra Aarhus, men er nu bosat på Amager med sin familie. Jesper er uddannet skuespiller fra Michael Chekhov Studio i henholdsvis Aarhus, Los Angeles og New York, men har i en længere årrække kun arbejdet som instruktør på korfilm, musikvideoer og dokumentarfilm. Senest står han bag den prisvindende New Danish Screen kortfilm ”Riders”, som har været på festivaler i hele verden. Jesper udvikler lige nu sin første spillefilm hos Hyæne Film.

+45 2874 4255 // jesper@hyaenefilm.dk

Jesper Vidkjær Rasmussen, filminstruktør Foto: Gorm Branderup
Gigis

Animationsgruppe
Gigis opstod som en animationsserie om Danmark med en ambition om at få folk til både at grine og til at reflektere over de emner, den berører. Gigis udkommer indtil videre udelukkende på YouTube og Facebook og har på lidt over et år fået en kæmpe, ung fanskare. Med hovekaraktererne gadedrengene Hassan, Abdi, Musti og Ali er Gigis skabt for at give en stemme til personer, der normalt ikke har en stemme i det danske mediebillede. Holdet bag Gigis kommer ifølge dem selv alle fra socialt belastede områder. De laver selv alt på serien, inklusiv musikken, der spiller en central rolle. I Gigis-universet er deres venskab og antistrategier central drivkraft i deres kreative arbejde.

kontakt@hyaenefilm.dk

Jahfar  Muataz

Instruktør
Jahfar Muataz er filminstruktør, og har igennem en længere periode instrueret musik videoer, i samarbejde med veletablerede pladeselskaber. Han har derfor formået at udvikle sin egen kunstnerisk visuel stil, som man tydeligt kan se skinne igennem i hans film. Imellemtiden har Jahfar både skrevet, og instrueret flere kortfilm, og var instruktør assistent på spillefilmen “Danmarks sønner”. 

Jahfar er i skriveprocessen på et nyt projekt, imens han færdigøre sin kortfilm “Partisan” der forventes at have premiere i 2019.

kontakt@hyaenefilm.dk

Amanda Magnusson

Junior Producer
Amanda Magnusson er en del af en ny generation af en sultne producere. Som ganske ung har hun arbejdet på diverse filmset og blev i 2016 færdig på Den Europæiske Filmhøjskole. Amanda har de seneste par år arbejdet som produktionsleder og senest produceret flere kortfilm og en webserie som producer.

+45 4092 0698 // amanda@hyaenefilm.dk

Robin Hounisen

Junior Producer
Robin Hounisen er en ung bornholmsk hyæne med adskillige års erfaring indenfor event management og produktion i musikbranchen. I de sidste par år har Robin arbejdet intenst i filmbranchen som produktionsleder og lineproducer på et utal af store og små produktioner. Det er blevet til et par kortfilm som producer og flere er undervejs.

+45 5354 0520 // robin@hyaenefilm.dk

Anna Cold Winge Leisner

Junior Producer
Anna Cold Winge Leisner er Hyæne Films strong gun. Hun skiftede i foråret 2017, efter bla. en BaSc. i Fødevarevidenskab det naturvidenskabelige univers ud med filmens verden. Hun har siden arbejdet målrettet med filmproduktion og har siden været beskæftiget som produktionsleder, lineproducer og koordinator på både større og mindre projekter. I rollen som producer er det senest blevet til et par kortfilm, imens der er flere og større ting i støbeskeen. Anna stiler efter, igennem sine erfaringer fra bla. forskning og teaterproduktion, at kombinere sine kompetencer, til at skabe en ny måde at anskue samarbejder indenfor filmproduktion på. Hun er aldrig bleg for at tage fat og stopper ikke før opgaven er udført.

+ 45 6017 6107 // anna@hyaenefilm.dk

Mia Myrälf

Lineproducer
Mia Myrälf har de sidste par år arbejdet i reklamebranchen for Green Copenhagen som fast produktionsleder, men forinden har Mia arbejdet på et hav af produktioner som produktionsleder og lineproducer. Mia er Hyæne Films helt nye løvemor.

+45 2423 0257 // mia@hyaenefilm.dk

Silje Aune Dammen

Production Designer
Silje Aune Dammen er hyænernes helt egen in house production designer og har stået bag det visuelle udtryk på en lang række af selskabets produktioner og ikke mindst kontorets majestætiske udtryk.  Udover at være uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med en kandidat i Production Design, har Silje også en bachelor som Indretningsarkitekt. Silje har arbejdet flere år som production designer på større og mindre produktioner. Kontorets helt egen norske handy-woman.

+45 4223 8901 // silje@hyaenefilm.dk